Logo MumiLumi

Garnfarvning er for mig en måde at være kreativ på. Det er en ventil, der fjerner stress og jag og giver mig mulighed for at eksperimentere og lege og lade op. Hos MumiLumi foregår farvebadene i kælderen, hvor der er plads til hele processen inkl. tørring af det færdige garn. Metoden er beskrevet i Pernille Cordes’ bog om garnfarvning. Farverne som jeg anvender er først og fremmest Acid Dyes. Grunden til, man kalder dem syrefarver er, at de skal fixeres med enten eddike eller citronsyre. Til den proces anvendes en microbølgeovn.

Mens farvningen står på, er det vand og farver og pensler og litermål – og skriblerier i notesbogen, der fylder på bordet. Og så selvfølgelig garnet. Jeg farver en del uld-silke-blandinger, fordi jeg synes, de bliver så smukke. Silken tilføjer et blankt skær og blødgør ulden, som giver den lune varme.

Jeg er inspireret af naturens vekslen, og derfor har mange af mine farvede garner et udspring et sted i en hvedemark, en kornblomst eller en isdækket sø. Du er velkommen til at tage et kig med ind i de håndfarvede garner her.

Best Old Blue Jeans Ever

2 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *