Gå på opdagelse i de vidunderlige projekter, som du kan strikke i håndfarvet garn fra MumiLumi. Alle opskrifterne herunder er enten MumiLumis egne eller fra kendte designere. Tjek altid designerens egen materiale-angivelse og husk, at du kan omregne garnforbrug på denne side.

Lav altid en strikkeprøve, inden du går i gang, så du er sikker på, at du rammer den korrekte strikkefasthed.

Sommerbluser & veste

Huer & Vanter

Sweatre & Cardigans

Til børn

Sommerbluser & veste

Den fineste sommerbluse i hør og bomuld – skabt til den danske sommer. Opskriften findes her i webshoppen – og du kan også købe strikkekits.

Er du til lækre, bløde mohairtrøjer, så find opskriften på Knitsbybendix og køb dit håndfarvede yndlingsgarn her hos MumiLumi. Herunder ser du Bellissimo, strikket i Mega Mohair og Silkemerino.

Den smukke Saxonslipovermysize er designet af Karen fra Twisted Knitwear og er som skabt til at strikke i håndfarvet garn. Her ses den i en tråd Økologisk Merinould og en tråd Silkemohair. Til brystmål 97-102 cm (ca. str. 40) går der 3 fed økologisk merino á 100 gram samt 3 fed silkemohair á 20 gram. 

Smukkeste Helix Camisole af The Knitiot er strikket i Silkemerino (Fine). Der går 2-3 fed alt efter størrelse.

Den smukke Formation Vest herunder har Popknit skrevet opskriften til. 

Denne her er strikket i Organic Merino (DK) med en følgetråd i silkemohair.

Snowfield Slipover er en lækker, tyk vams med rullekrave, som du kan holde varmen i om vinteren. Strik den i en tråd Organic Merino (Aran) og en tråd Gepard Puno. Opskriften finder du hos Coco Amour Knitwear.

Huer & vanter

Northern Lights Neck Wrap er en vamset og superblød mellemting mellem en halsedisse og et halstørklæde. Den er let at style, og du svøber den rundt om halsen, hvor den holdes fast med en tryklås og enten en hornnål eller en knap. Den strikkes i patentstrik i økologisk merinould og ren alpaca-uld. Den har det helt rigtige mix af garnkvaliteter, så selv om den er superblød, kan den alligevel holde sin struktur.

Winter Hood –  en lodden, blød balaclava med antydningen af en strudhætte på baghovedet. Strikkes i to kvaliteter håndfarvet garn på tykke pinde – eller anden garn, der matcher strikkefastheden.

Den smukke Saga-hue herunder er hurtigt strikket i en tråd silkemerino DK og en tråd silkemohair. Opskriften er fra MumiLumi. Du kan også få den som strikkekit.  Forbrug er 100 gram silkemerino (DK) eller økologisk merino og 20 gram silkemohair. Se også strikkekits til Saga-sættet – med hue og fingerløse vanter.

Strik et par Mumivanter til vinter. Det er lækkert, hurtigt og nemt. Strikkes i én tråd silkemerino DK og en tråd silkemohair. Opskriften er fra MumiLumi.

Sweatre & cardigans

Den dejlige, chunky Marble Sweater fra PetiteKnit gør sig rigtig godt i Chunky Alpaca, Organic Merino (DK) og en silkemohair.

Se de skønne, bløde mohairtrøjer, strikket i Mega Mohair efter opskrift fra Trine Bendix. Find de nemme opskrifter hos Knits by Bendix. Til mange af opskrifterne skal du kun bruge 2-3 fed (200-300 gram) Mega Mohair.

Til børn

Ivars Lille Vest er den sødeste babyvest str. 4 -20 mdr. Strikkes i perlerib i Merino (DK).  Den er nem at strikke, men har stadig fine detaljer og lukkes med en knap øverst på den ene skulder. 

Opskriften findes her.

Herunder ses Ivar i sin lille, sarte grønne vest  – samt en skøn, rød udgave – med en nissehue (opskrift fra Stoffknitting) og freestyled butterfly. 

Nederst ses Ivars Lille Vest i British Blue Wool fra Erika Knight. Strikkekits findes her

Ivars Vest str. 2-7 år – denne version er uden knap, men stadig perlerib og med god pasform. Nem opskrift som du også kan variere med økologisk merinould fra Englegarn.

Så fin! DÖGG trøje fra Stroff Knitting i strikket i Merinould (DK). En superblød og meget børnevenlig uldgarn. 

Dögg Trøje strikket i Tranebærtoddy
Dögg Trøje strikket i Tranebærtoddy

Herunder den bedårende Klaras Butterfly Vest med flæser på skuldrene i str. 1-7 år – og under den den mindre Klaras Lille Vest i str. 4-24 mdr.

2 reaktioner

  1. Hvor er dine garner flotte, jeg tror du bliver et dyrt bekendtskab, tak for kigget
    Mvh Lone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *